Events & Ture
Vil du med, når vi besøger Ungdomsøen?
Kom med på en uforglemmelig tur til Ungdomsøen, som ligger i Øresund uden for København.
Sammen med 15 unge fra Bruxelles – som vi mødte under UngFuresøs besøg i Belgien i foråret 2025 – skal vi opleve øens helt særlige atmosfære og deltage i spændende aktiviteter, der sætter unges stemmer, kreativitet og fællesskab i centrum.
👉 Læs mere om Ungdomsøen her: ungdomsoen.dk
Program for dagen:
08.40 – Vi mødes ved Kgs. Nytorv (ved metroen overfor Magasin)
09.00 – Bådafgang fra Nyhavn
09.30 – Ankomst og velkomst på kajen
09.45 – Demokratiløbet
11.45 – Frokost over bål eller grill
12.30 – Workshop: Hvordan styrkes ungeengagement?
14.00 – Badning og kajhygge
14.50 – Afgang fra øen
15.20 – Ankomst til Nyhavn
Vær opmærksom på, at arrangementet foregår på en almindelig skoledag, så du skal have fri fra skole for at kunne deltage.
Det hele er gratis og UngFuresø betaler for frokost og transport.
Efter turen til Ungdomsøen fortsætter vi til Absalon Kulturhus på Vesterbro, hvor vi skal deltage i en danseworkshop og i deres hyggelige fællesspisning med aftensmad. Det er helt frivilligt, og du kan beslutte dig på dagen, om du vil være med. Dette er også gratis for dig at deltage i.
Hvis du har nogle spørgsmål kan du skrive til Mette på mph8@furesoe.dk eller ringe på tlf.: 7216 5866