+45 72 35 76 00 // ungdomsskole@furesoe.dk

Girl Power Camp

Forårshold

Piger - her er campen I ikke må gå glip af!

Antal ledige pladser
Der er 7 pladser tilbage.

Beskrivelse

3 fulde døgn i det bedste selskab med 13 andre skønne tøser og masser af super gode oplevelser og hygge i vores fantastiske hytte i Sydsverige.

På campen sætter vi fokus på begrebet 'girlpower' og undersøger, hvordan vi får endnu mere af det. Det handler om at have det sjovt, sætte grænser, tackle følelser, drenge, ansvar, venskaber, udseende og alt muligt andet. Vi hygger, vi griner, vi leger og lærer en masse undervejs.

Vores hytte ligger midt i den skønne svenske natur, som vi bruger på både den ene og anden måde. Vi skal ud at gå, lave bål, drikke varm kakao og så skal vi 'dimse' en masse indendørs.

Programmet varierer mellem små oplæg, praktiske øvelser, mindfulness, vandreture og teambuilding. Der er meget på programmet, men der er også afsat tid til, at du kan slappe af eller gå en tur i køkkenet med vores søde madmor. Og har du brug for en lille snak med en voksen undervejs, er der også masser af mulighed for det.

Du får:
En fantastisk oplevelse
Nye venner
En tilpas mængde motion med os andre i den smukke svenske natur
En god portion overskud og energi med hjem
Mange fif og gode redskaber til at skrue op for din girlpower
Mere mod på hverdagen
Svar på de spørgsmål, som du måtte gå og tumle med
3 superhyggelige dage i trygge rammer - med 3 søde voksne tøser


Hvornår
Foråret 2023 torsdag kl. 16 - søndag kl. 15. Vi mødes og lærer hinanden lidt at kende, inden vi kører op til hytten i små busser. Det betyder, at du skal bede dine lærere om fri fra undervisning om fredagen. Men bare rolig, du skal nok lære noget den dag alligevel.


Pris
350,- kr., som betales ved tilmelding og dækker undervisning, transport og lækker forplejning.


Tilmeld dig, hvis…
Du godt kan lide at være kreativ
Du er nysgerrig på at vide, hvem du er
Du gerne vil skrue op for din girlpower
Du elsker at være sammen med andre
Du er åben for at prøve noget nyt i trygge rammer
Du nogle gange er genert, men rigtig gerne vil turde lidt mere
Du gerne vil have en super fantastisk oplevelse og en bunke nye venner…


OBS: Dette hold er ikke et valgfag


Er du fyldt 12 år og går i 7. klasse skal du tilmelde dig ved at skrive til Mette på: mph8@furesoe.dk eller ringe på 72165866. Du skal oplyse dit navn, det hold du gerne vil gå på, ugedagen, dit cpr.nummer og dit mobilnummer.

 


Andre hold i samme kategori