+45 72 35 76 00 // ungdomsskole@furesoe.dk

Iværksætteri og idéudvikling

Science innovation & eventmageri

Gør dine drømme til virkelighed

Næste gang
torsdag 29. sep. kl. 18:00-20:30
Sidste gang
torsdag 23. mar. kl. 18:00-20:30
Sted
UngFuresø
Antal ledige pladser
Der er 9 pladser tilbage.

Beskrivelse

Går du med en drøm om at starte noget op? Så er du kommet til det rette sted. I dette forløb hjælper vi den entreprenante elev. Forløbet er skabt til at få ting du ønsker til at ske. Vil du lave en youtube, vil du starte en mad blog på instagram, vil du blive influencer på tiktok, vil du lave din egen hjemmeside hvor du sælger smykker, vil du lave din egen virksomhed, eller noget helt andet? Forløbet tager dig igennem fra A til B. I fællesskab ser vi på, hvordan man kan konkretisere drømmen.

Første del af forløbet handler om at lave alt det du skal bruge for at gøre din idé til succes. Først skal ideen gøres reel, med idéudvikling og klare mål. Så laver vi sammen en vision og mission for din idé. Herefter handlingsplaner, professionel profilbilleder, coverbilleder og opsætning bliver lavet til hver enkelt elev, afhængig af behov.  

Anden del går vi i gang med at kaste dig ud i din idé. Der vil blive talt om SoMe strategier og konkrete ugeplaner som man kan følge. Der vil blive kigget på, hvordan din idé løbende kan optimeres. Det er din idé, men vi tror på at løbende sparring og hjælp vil gøre det nemmere at nå dine mål. Hvad end de måtte være. 

Men hvem er det, som overhovedet vil hjælpe jer med det her? Hvad ved han om iværksætteri? Her er en lille introduktion om mig, jeres underviser for dette forløb. Jeg hedder Rasmus Doolengs og er 24 år. Jeg studerer erhvervsjura by day, og er selvstændig by night. Jeg har oprettet fire selskaber, og driver nu to fuldtid. Tidligere har jeg haft en youtubekanal og været partner ved Youtube. Jeg har lavet grafisk design for over 200 kunder, lavet reklamefilm for over 70 virksomheder, været marketing manager for en række SoMe kanaler, og meget mere. 

Jeg håber, at du synes, at det kunne være sjovt at være med på holdet. At skabe ting er en sjov og lærerig proces. Det kan være fantastisk at arbejde helt selv, men oftest er det lidt nemmere at have et sted, hvor man kan dele sine tanker og spørgsmål frit. Hvor man kan få vejledning og hjælp, så man ikke begår fodfejl, som jeg selv alt for godt kender til.  Jeg håber at du vil være med på en hyggelig rejse. Jeg glæder mig til at vi ses!

Undervisningen foregår hos UngFuresø, Paltholmterrasserne 1 i Farum

Er du 12 år og går i 7. klasse skal du tilmelde dig ved at skrive til Mette på: mph8@furesoe.dk eller ringe på 72165866. Du skal oplyse dit navn, det hold du gerne vil gå på, ugedagen, dit cpr.nummer og dit mobilnummer.


Andre hold i samme kategori