+45 72 16 58 66 / 72 16 51 56 // mph8@furesoe.dk

FREMTIDENS PROTEINKILDE!

INSEKTER PÅ MENUEN!

På Marie Kruses Gymnasium kastede 20 modige unge sig ud i et spændende madprojekt: en 5-retters italiensk menu med et uventet twist – insekter! Sammen med Bugging Denmark lavede vi klassiske italienske retter som pasta, gnocchi, arancini, caponata – og til dessert, naturligvis tiramisu – men alle retterne havde én særlig ingrediens: melorme og fårekyllinger.

Vi udfordrede vores forestillinger om, hvad mad kan være, og gik all in i køkkenet. Insekter er nemlig utroligt næringsrige, bæredygtige og en glimrende kilde til protein. Det gør dem til et oplagt alternativ til kød i en tid, hvor vi alle må tænke mere klimavenligt.

Resultatet? Maden smagte helt fantastisk! Elever og lærere fik mulighed for at smage med, da vi dækkede op til fællesspisning ved et stort langbord under åben himmel.

Dagen bød også på en yoga- og meditationsworkshop, hvor de unge fik mulighed for at lande i kroppen, finde ro og skabe nærvær – både med sig selv og hinanden. Gennem simple øvelser lærte de, hvordan man med få greb kan finde balance i en travl hverdag.

Find opskrifterne her: Opskrifter - 5 retters italiensk menu.docx