SSP Furesø
Du har måske mødt mig på gaden eller haft besøg af mig i din klasse? Jeg har måske givet dig et godt råd, opløst en konflikt eller vist dig, hvordan du kan takle forskellige problemer?
- Vi kan tale med dig om kriminalitet fx hvis du selv er begyndt at eksperimentere, hvis dine venner gør det eller hvis du har været offer for kriminalitet.
- Vi kan oplyse dig om forbrug og misbrug af stoffer og alkohol og de skadelige virkninger, hvis du fx laver et projekt om det i skolen eller bare gerne vil vide mere om det.
- Vi kan snakke med dig om dine venner eller familiemedlemmer, hvis du er bekymret for dem pga. misbrug, hærværk, tyveri eller lignende.
- Vi kan hjælpe dig, hvis du eller en af dine kammerater har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.
- Vi kan komme på besøg i din klasse og deltage i klassediskussioner om alle mulige emner.
- Vi kan lytte til dig og tale med dig om dine problemer fx problemer i skolen, med dine venner, derhjemme osv.
- Vi kan snakke med dig og dine forældre, hvis du synes, at det er svært at få dem til at forstå dig eller at få sagt det, som du egentlig ønsker at sige.